Vandmiljø
Kyst, vandløb og søer
Gentofte Kommune har en knap syv km lang kyststrækning mod Øresund samt en række ferske vandløb og søer. Af disse vandområder er Øresund, Gentofte Sø, Gentofterenden, Søborghusrenden og Nordkanalen omfattet af statens vandområdeplaner.
Se afsnit om statens vandområdeplaner
De målsatte vandområder i Gentofte Kommune samt en række af de øvrige ferske vandområder er i større eller mindre grad påvirket af udledninger fra afløbssystemet. Vandområderne er dels påvirket af overløb fra fællessystemet, der aflaster opblandet regn- og spildevand ved kraftig regn, og dels af udløb fra regnvandssystemet, der udleder regnvand fra befæstede arealer, fx tage og veje. En oversigt over de regnbetingede udledninger kan ses på bilag 2(link). Placeringer af de regnbetingede udledninger kan ses på spildevandsplanens tekniske hovedkort, ved at aktivere datalaget bygværker og strømpile under temaet ledninger.
Der er i de seneste år gjort en stor indsats for at reducere udledningen af opblandet spildevand til kommunens vandområder. Som eksempler kan nævnes etablering af Skovshoved Bassinledning, klimatilpasningen af Gentofterenden og Mosegårdskvarteret samt vejvandssepareringen af den østlige del af Hellerup.
Se afsnit om gennemførte projekter
Med Spildevandsplan 2022-2032 lægges der op til yderligere indsatser for opfyldelse af målsætninger for de målsatte vandområder samt en generel forbedring af vandmiljøet i Gentofte Kommune. Dette primært som følge af, at overløb med opblandet spildevand løbende reduceres i takt med udrulning af separeringen og helt fjernes når separeringen af Gentofte Kommune er fuldt implementeret.
Se afsnit om fuld separering af regn- og spildevand
Øresund, nordlig del
Det nordlige Øresund, som Gentofte Kommune har kystlinje ud mod, er målsat i henhold til Vandområdeplan2015-2021. Miljømålet for det nordlige Øresund er god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. På statens MiljøGIS, findes en detaljeret grafisk fremstilling af indholdet fra gældende vandområdeplaner, herunder miljømål, tilstandsvurderinger og krav om specifikke indsatser.
Se MiljøGIS på Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplaner
Langs Gentoftes kystlinje mod Øresund eksisterer en række overløbsbygværker. De tre overløbsbygværker, der oftest aflaster opblandet spildevand fra fællessystemet, er beliggende ved Bellevue (U1b), Skovshoved (U5b) og Constantia (U9b). Udløbspunkterne for disse bygværker ligger hhv. 250 m, 1500 m og 240 m fra kysten (kystfjerne udløb). Overløb fra fællessystemet vil først ske kystfjernt. I tilfælde af kraftigere regnhændelser, hvor fællessystemet udsættes for større belastning, vil også de kystnære overløb tages i brug. Derudover påvirkes Øresund af en række separate regnvandsudløb. Hovedparten af disse ligger i Tuborgoplandet.
Der er i Vandområdeplan 2015-2021 ikke fastsat krav om indsatser overfor konkrete regnbetingede udledninger til Øresund.
Gentofte Sø
Gentofte Sø er en klarvandet og kalkrig sø med et rigt dyre- og planteliv, herunder kransnålalger. Søen er en del af Natura 2000-område 141, ”Brobæk Mose og Gentofte Sø”, der er det største sammenhængende vådområde i Gentofte Kommune. Afløb fra søen sker i dag til Gentofterenden.
Gentofte Sø er målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 med miljømålet god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. På statens MiljøGIS, findes en detaljeret grafisk fremstilling af indholdet fra gældende vandområdeplaner, herunder miljømål, tilstandsvurderinger og krav om specifikke indsatser.
Se MiljøGIS på Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplaner
Gentofte Sø er i dag påvirket af aflastninger fra to overløbsbygværker (U27 og U26). Til begge disse overløbsbygværker er tilknyttet overløbsbassiner - Brogårdsvej og Søbredden bassiner – som aflaster i gennemsnit en gang hvert andet år. Overløb fra bassinerne sker henholdsvis via Brobækken og Holmegårdsrenden til søen.
Der er i Vandområdeplan 2015-2021 ikke fastsat krav om indsatser overfor konkrete regnbetingede udledninger til Gentofte Sø.
Gentofterenden
Gentofterenden er et åbent vandløb, der starter i den sydlige ende af Gentofte Sø og slutter ved udløbet til Søborghusrenden.
Gentofterenden fremstår som et stærkt reguleret vandløb med ringe fald. I perioden 2017-2019 er Gentofterenden blevet klimatilpasset, med det formål at øge kapaciteten, dels ved at gøre selve vandløbet bredere og dels ved at udvide de rør, der fører renden under krydsende veje og broer. Projektet har betydet, at der sker færre oversvømmelser af arealerne omkring Gentofterenden.
Gentofterenden er målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 med miljømålet god økologisk tilstand og god kemisk tilstand På statens MiljøGIS, findes en detaljeret grafisk fremstilling af indholdet fra gældende vandområdeplaner, herunder miljømål, tilstandsvurderinger og krav om specifikke indsatser.
Se MiljøGIS på Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplaner
Gentofterenden er i dag påvirket af aflastninger fra tre overløbsbygværker (HG29001, U48 og U49), hvilket er en reduktion fra tidligere 16 overløbsbygværker. Endvidere er Gentofterenden påvirket af en række separate regnvandsudløb fra vejarealer.
Der er i Vandområdeplan 2015-2021 ikke fastsat krav om indsatser overfor konkrete regnbetingede udledninger til Gentofterenden.
Søborghusrenden
Søborghusrenden er et åbent § 3 beskyttet vandløb på kommunegrænsen mellem Gentofte og København. Søborghusrenden er et stærkt reguleret vandløb med ringe fald, som har tilløb fra Gentofterenden, og som løber videre til Emdrup Sø og derfra videre til de indre søer i København. Vandstanden i vandløbet er styret af vandstanden i Emdrup Sø. Der kan ske oversvømmelse af nært liggende arealer i forbindelse med kraftige regnhændelser.
Søborghusrenden er målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 med miljømålet god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. På statens MiljøGIS, findes en detaljeret grafisk fremstilling af indholdet fra gældende vandområdeplaner, herunder miljømål, tilstandsvurderinger og krav om specifikke indsatser.
Se MiljøGIS på Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplaner
Til Søborghusrenden er der to overløbsbygværker (U21 og U21a) fra det fælleskloakerede system fra Gentofte Kommune og tre separate regnvandsudløb (U21b, U21c og U47). Dertil kommer et antal overløb fra Københavns Kommune.
Jf. Vandområdeplan 2015-2021 er der fastlagt indsatser over for fem overløbsbygværker til Søborghusrenden. Det drejer sig som U21, U21a, U23, U24, U24a. Tre overløb (U23, U24 og U24a) er allerede nedlagt i forbindelse med etablering af bassinledningen Ved Renden (udført i 2011/2012). For de to resterende overløb (U21 og U21a) planlægges spildevandspåvirkningen herfra reduceret i forbindelse med etablering af Svanemøllen Skybrudstunnel. Det forventes at indsatskrav overfor regnbetingede overløb videreføres i Vandområdeplan 2021-2027.
Se Miljøstyrelsens hjemmeside om miljøvurdering af Svanemøllens Skybrudstunnel
Nordkanalen
Det § 3 beskyttede vandløb Nordkanalen ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune, mens den nordligste del af vandløbet ligger på grænsen til Gentofte Kommune.
Der er vedtaget en fredning for Utterslev Mose inkl. Nordkanalen, men det er anført, at fredningen “ikke er til hinder for, at der kan etableres anlæg til grøn spildevandsrensning eller andre ændringer af kloaksystemet i området med henblik på at mindske overløb fra afløbssystemet i mosen”. Det bemærkes endvidere, at udformning og placering af eventuelle anlæg skal godkendes af Fredningsnævnet.
Nordkanalen er målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021 med miljømålet god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. På statens MiljøGIS, findes en detaljeret grafisk fremstilling af indholdet fra gældende vandområdeplaner, herunder miljømål, tilstandsvurderinger og krav om specifikke indsatser.
Se MiljøGIS på Miljøstyrelsens hjemmeside om vandområdeplaner
Nordkanalen er påvirket af et enkelt overløbsbygværk fra Gentofte Kommune (U25). Dertil kommer et antal overløb fra Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune.
Jf. Vandområdeplan 2015-2021 er der fastlagt indsatser over for det ene overløbsbygværk fra Gentofte Kommune (U25) til Nordkanalen. I forbindelse med den planlagte Svanemøllen Skybrudstunnel vil spildevandspåvirkningen fra U25 blive reduceret.
Nordkanalen har udløb i Søborghusrenden. Københavns Kommune er myndighed for udledningstilladelser.
Se Miljøstyrelsens hjemmeside om miljøvurdering af Svanemøllen Skybrudstunnel
Vintappersøen
Vintappersøen er beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune. Der er ingen overløb fra fællessystemet til Vintappersøen, dog er der to separate regnvandsudløb (LV308 og LV297) fra Lyngbyvej samt et område ved Ørnegårdsvej (5æ87000).
Vintappersøen er en § 3 beskyttet sø. Det er tidligere vurderet, at søen er truet af saltpåvirkning fra vejvand. Søen er ikke målsat i Vandområdeplan 2015-2021.
Nymosen
Nymosen er et grønt område beliggende i Vangede vest for Vangedevej. Vandområderne i Nymosen, inkl. holme, er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Vandstanden i Nymosen reguleres ved en pumpe i den sydlige ende af Nymosen (overfaldsbygværket HG98077), der leder vandet til Gentofterenden. Pumpen startes, når vandstanden i Nymosen når et bestemt niveau. Dermed fastholdes et jævnt vandspejl med mindre årstids- og nedbørsafhængige variationer.
Nymosen er ikke målsat i henhold til Vandområdeplan 2015-2021. Der er i 2017 gennemført undersøgelser af tilstanden i søen med henblik på at vurdere påvirkningen af denne ved gennemførelse af projektet Klimatilpasning af Mosegårdskvarteret.
Se mere om projektet klimatilpasning af Mosegårdskvarteret her
Konklusionen af disse undersøgelser er, at Nymosens tilstand er dårlig, idet næringsstofniveauet er for højt, sedimentlaget for tykt, fiskebestanden i ubalance, og der mangler undervandsplanter til at stabilisere tilstanden og sedimentet. Desuden er der fundet miljøfremmede stoffer i sedimentet.
Med klimatilpasningsprojektet i Mosegårdskvarteret, der blev afsluttet i 2019, er vejvand og delvist tagvand blevet separeret/adskilt fra fælleskloakken. Det separerede vej- og tagvand ledes nu til Nymosen med forudgående rensning i vejbede og vådbassin. Nymosen påvirkes således af ét regnbetinget udløb (UR13).
Klimatilpasningsprojektet har betydet, at risikoen for påvirkning med opblandet regn- og spildevand fra nærliggende brønde i fællessystemet er reduceret. Der er ikke direkte overløb fra fællessystemet til Nymosen.
Hvidørebækken
Hvidørebækken er et vandløb beliggende ved Ermelunden nord for Jægersborg. Hvidørebækken har været rørlagt frem til 2011-2012, hvor et restaureringsprojekt genåbnede den del af vandløbet, der løber gennem Enghaven. Hvidørebækken er dels beliggende i Gentofte Kommune og dels i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Hvidørebækken begynder sit forløb ved afløbet fra Hjortedammen og slutter vest for Klampenborg Galopbane, hvor den løber til afløbssystemet. Strækningen vest for Klampenborgvej har funktion af et regnvandsteknisk anlæg, som udgør forsinkelsesbassin ved kraftige regnhændelser.
Faldforholdene i Hvidørebækken er generelt gode. Den fysiske tilstand er vurderet til hhv. ringe og dårlig.
Vandløbet er ikke målsat i Vandområdeplan 2015-2021 eller beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Hvidørebækken løber dog gennem § 3-beskyttede naturtyper (mose og eng).
Der er ingen direkte overløb fra fællessystemet eller regnvandsudløb til Hvidørebækken.
Brobækken
Brobækken starter ved rørudløb i den vestlige del af Brobæk Mose og løber gennem arealer med ellesump og kildevæld til udløbet i Gentofte Sø. Den nedre strækning, hvor udløbet fra Brogårdsbassinet ligger, er stærkt reguleret, grøfteagtig og med meget ringe fald.
Brobækken er ikke omfattet af Vandområdeplan 2015-2021, men Brobækken er beliggende i Natura 2000-område 141 for Brobæk Mose og Gentofte Sø. Målsætningen i Natura 2000-planen er, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget opnår ”gunstig bevaringsstatus”.
Tidligere er der foretaget undersøgelser af vandkemi (2002), tilstand for smådyr, DVFI (2004), fysisk indeks (2017) og miljøfremmede stoffer på de to vandløbsstationer (NST4401 og NST4405). Registreringerne har vist, at vandløbet har en ringe fysisk tilstand, et højt BI5, et DVFI på 2-4, middelhøje fosforværdier i sommerperioden, og der er fundet miljøfremmede stoffer i form af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM). Konklusionen er, at Brobækken er svagt påvirket af regnbetingede udløb.
Brobækken modtager overløb fra Brogårdsbassinet (U27), som i gennemsnit aflaster en gang hvert andet år.