Gå til hoved indhold

Klimatilpasning

Den fremtidige klimatilpasning omfatter dels håndtering af hverdagsregn op til serviceniveau, og dels - i visse deloplande hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt - håndtering af skybrudsregn.

Klimatilpasning

Den fremtidige klimatilpasning i Gentofte omfatter dels håndtering af hverdagsregn op til serviceniveau, og dels - i de deloplande hvor det vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt - håndtering af skybrudsregn.

Se afsnit om forsyningens ansvar vedr. håndtering af hverdagsregn og skybrudsregn

Klimatilpasningen planlægges løbende for hvert opland og vil overordnet følge udrulningen af separeringen. Der vil for hvert opland ske en afvejning af mulighederne for at skabe plads til vandet ved lokale overfladeløsninger eller at skabe plads til vandet ved traditionelle rørløsninger under jorden.

Parallelt med udrulningen af den overordnede separeringsstrategi kan der være behov for supplerende og lokale klimatilpasningstiltag, som ikke følger rækkefølgeplanen for separering. Det kan fx vise sig hensigtsmæssigt som led i arbejdet mod målopfyldelse for vandområder, ved byudviklingstiltag eller større vej- eller trafikprojekter.

Se afsnit om overordnet rækkefølgeplan for separering

Afløbssystemets hovedvandveje

Forudsætningen for planlægning og gennemførelse af klimatilpasning er, at der etableres den hovedinfrastruktur i form af hovedvandveje, som kan sikre håndtering og transport af regn. Bassinledninger, regnvandstunneller og skybrudsveje udgør således hovedvandvejene i et fremtidssikret afløbssystem. Bassinledningerne er en del af strukturen i det nuværende fællessystem, der samler og leder regn- og spildevand til renseanlæg, mens regnvandstunneller har til formål at føre regnvand til Øresund.

Den eksisterende hovedinfrastruktur af ’vandveje’ vil i videst muligt omfang indgå i det fremtidige separerede afløbssystem, fx gennem renovering eller udvidelse. Derudover kan der være behov for etablering af nye hovedvandveje forud for - eller i forbindelse med - anlæggelse af det separate afløbssystem.

Som eksempler på gennemførte projekterfor hovedvandveje kan nævnes regnvandstunnellen i Hellerup samt Kildeskovsrenden.

Se gennemførte projekter her

Regnvandstunnellen i Hellerup er en ny vandvej, der i forbindelse med vejvandssepareringen af oplandet er etableret med det formål at lede regnvandet til Øresund. I Kildeskovsrendens Opland er den eksisterende Kildeskovsrenden renoveret og udvidet, så den fremtidigt er forberedt til transport af regnvand i forbindelse med separering af oplandet.

I de øvrige hovedkloakoplande vil der blive set på anvendelse af bl.a. Enghaverenden og Vangederenden til fremtidig transport af regnvand. Afklaring af muligheder og behov i de enkelte oplande vil ske løbende i forbindelse med oplandsplanlægningen.

Se oplandsplanlægning her

Svanemøllen Skybrudstunnel er et eksempel på en ny vandvej på tværs af oplande i Gentofte Kommune, Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune, og som planlægges etableret af Novafos i samarbejde med HOFOR.

Se Miljøstyrelsens hjemmeside om miljøvurdering af Svanemøllens Skybrudstunnel.

Fremtidige projekter beskrives og vedtages gennem tillæg til Spildevandplan 2022-32.

Se oversigt over aktuelle projekter.

På nedenstående kort vises de eksisterende hovedvandveje i Gentofte Kommune.

hovedvandveje

Vis teknisk hovedkort

Det separate regnvandssystem

Gentofte Kommune bibeholder serviceniveauet for håndtering af hverdagsregn fra tidligere spildevandsplaner, således at der højst må ske opstuvning til terræn hvert femte år. Det separate regnvandssystem etableres, så det kan overholde dette serviceniveau.

Det fastsatte serviceniveau er i overensstemmelse med Spildevandskomiteens anbefalinger, den gældende lovgivning og den gængse standard i Danmark.

Der indlægges desuden ekstra sikkerhed i dimensioneringen for at tage højde for udviklingen i klimaet, hvilket betyder, at regnvandssystemet dimensioneres med afsæt i den anbefalede klimafremskrivningsfaktor, så det også vil kunne overholde serviceniveauet i fremtiden.

Se afsnit om serviceniveau for stuvning til terræn

Lokal klimatilpasning - skybrudshåndtering

I takt med separeringen foretager Novafos en screening af, om der i de enkelte deloplande er muligheder for at udføre lokale klimaløft, dvs. lokale klimatilpasningstiltag, der kan reducere risikoen for skadevoldende oversvømmelser fra kraftige regn- og skybrudshændelser. I screeningen vil det blive vurderet, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at reducere risikoen for oversvømmelser lokalt. Resultatet af screeningen indgår i grundlaget for udarbejdelse af deloplandsplaner.

De lokale klimatilpasningstiltag kan bestå af både overfladeløsninger, fx hævede kantsten, terrænregulering og udpegning af arealer til midlertidig oversvømmelse, og mere traditionelle løsninger under jorden, fx udvidelse af rør og bassiner. Et andet værktøj i den lokale klimatilpasning er udpegning af eksisterende og nye skybrudsveje til at styre regnvand på overfladen, når det regner mere, end hvad afløbssystemet kan håndtere. Udpegning af skybrudsveje sker via deloplandsplanerne.

Tiltagene afhænger af de lokale forhold i de enkelte deloplande. For eksempel er nogle områder ikke umiddelbart oversvømmelsestruede, mens der i andre lavtliggende områder kan være større risiko for skader. Tiltagene skal forholdes til udpegede oversvømmelsestruede områder og risikoområder i kommuneplanen.

Se afsnit om forsyningens ansvar i forhold til screening af muligheder for lokale klimatilpasningstiltag

Se afsnit om oplandsplanlægning

Illustrationen viser to byområder. På det ene billede er der oversvømmelse fordi, der ikke er sket klimatilpasning. På det andet billede er der sket klimatilpasning, hvor vandet kan afledes. vandet kan afledes

Illustration af princippet for lokal klimatilpasning.

Lokal afledning af regnvand

Gentofte Kommunes strategi er at separere alt regn- og spildevand inden 2050. Dette betyder, at alle matrikler skal separatkloakeres, og at regnvand ikke længere må ledes til spildevandsledningen i takt med, at der anlægges regnvandsledning i vejene. Som udgangspunkt skal regnvandet kobles på det nye offentlige regnvandssystem. Tilkobling kan ske via underjordiske rørløsninger eller via overfladeløsninger, såfremt terrænforholdene muliggør det.

Der vil dog være nogle områder, hvor grundejerne har mulighed for at etablere anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR) og dermed håndtere deres regnvand på egen grund, fx ved nedsivning, forudsat at forholdene tillader det. I Gentofte Kommune er der varierende geologiske forhold, og grundvandet står højt mange steder, hvilket vanskeliggør muligheden for nedsivning.

Lokal håndtering af regnvand kan enten træde i stedet for tilslutning til regnvandssystemet eller indgå som en supplerende løsning i forbindelse med separering af regnvand på egen grund, enten for at overholde afledningsretten [Henvisning til bilag 6 om afløbskoefficienter] eller som element i en mere hensigtsmæssig adskillelse af regn- og spildevand. Hvis man ønsker at håndtere sit regnvand lokalt ved nedsivning i eksempelvis faskine eller regnbed, kræver det en nedsivningstilladelse fra kommunen.

Se afsnit om tilslutning til afløbssystemet og mulighed for lokal håndtering af regnvand

Se afsnit om nedsivningstilladelser

Se bilag 6 om afløbskoefficienter

Håndtering af højtstående grundvand

I Gentofte giver den øgede nedbørsmængde ikke kun kapacitetsmæssige udfordringer for afløbssystemet, men også udfordringer i form af et stigende grundvandsniveau. Det er det terrænnære grundvand, der giver problemer, med indsivning af vand i kældre, vand på terræn og vandmættet jord. I flere områder står grundvandet 0-2 meter under terræn, og problemerne vil kun blive værre i takt med, at særligt vinternedbøren øges.

Det har blandt andet de konsekvenser, at der kan opstå bygningsskader og problemer med skimmelvækst eller medføre, at nedsivningsløsninger (LAR) ikke fungerer, og at regnvandet løber over skel i stedet for at nedsive i jorden.

Når afløbssystemer renoveres og tætnes, kan det medføre lokale stigninger i grundvandsstanden, da de gamle utætte rør har fungeret som dræn for indsivende grundvand. Det betyder, at områder med renoverede afløbssystemer i nogle tilfælde kan begynde at få problemer med højtstående grundvand.

Yderligere kan neddrosling af vandindvindingen til drikkevand resultere i stigende grundvandsstand. Det betyder, at områder, hvor grundvandsstanden tidligere har været holdt kunstigt nede på grund af oppumpning, fremover kan opleve problemer, hvis vandindvinding neddrosles. Gentofte Kommune har stor fokus på denne problemstilling ved specielt Kildeskoven og Bregnegården Kildepladser.

Novafos har efter gældende lovgivning kun få muligheder for at håndtere højtstående grundvand. Novafos’ afløbssystem må modtage vand fra omfangsdræn omkring boligen, men kan ikke modtage drænvand fra haver, grønne arealer eller fra grundvandssænkende dræn i øvrigt.

Se afsnit om afledning af drænvand

Der er således ingen nuværende regler, der muliggør, at Novafos eller Gentofte Kommune kan håndtere grundvand – uagtet, at der i mange kommuner er aktuelle presserende udfordringer på området.

Gentofte Kommune og Novafos er opmærksomme på problematikkerne omkring terrænnært grundvand. Hvis lovgivningen på området ændres, vil der blive set på de muligheder, det skaber.

Havvandsstigninger og stormflod

I takt med klimaændringerne opleves en generel tendens til havvandsstigninger og stormflod. Dette indtænkes derfor i planlægningen af det fremtidige afløbssystem i forbindelse med byudvikling langs kysten samt i forbindelse med anlæg/renovering af udløb. Kystsikring håndteres i Kommuneplanen og i ny klimatilpasningsplan.

Se afsnit om spildevandsplanens relation til øvrige planer