Svanemøllen Skybrudstunnel i Gentofte Kommune

I dag er projektområderne beliggende i fælleskloakeret opland, hvorfra vandet ledes til Renseanlæg Lynetten.

Under kraftig regn er der risiko for overløb til vandområder samt for oversvømmelser i den sydlige del af Gentofte Kommune.

Når Svanemøllen Skybrudstunnel er færdigetableret i 2033, vil systemet indgå som en integreret del af de eksisterende afløbssystemer i de fire oplandskommuner.

Når tunnelen er færdigetableret, vil den fra dag ét håndtere overløb af regnopblandet spildevand fra fællessystemerne ved større regnhændelser. Det opblandede spildevand vil kunne rummes i tunnelen, indtil der er plads i afløbssystemet til at lede det til rensning på Renseanlæg Lynetten. Dermed reduceres de eksisterende overløb til vandmiljøet væsentligt.

I skybrudssituationer vil tunnelen transportere vand væk fra oplandet, så skader fra oversvømmelser reduceres. Når der kommer mere regn, end tunnelen kan håndtere, vil der ske overløb til Øresund, men det vil være med spildevand, der er meget fortyndet af regnvand. Det forventes, at der i gennemsnit vil ske overløb fra Svanemøllen Skybrudstunnel en gang om året.

Svanemøllen Skybrudstunnel ændrer ikke i sig selv på oplandets status som værende fælleskloakeret. I henhold til Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2022-2032 er oplandet i Gentofte Kommune først planlagt separeret i perioden 2040-2048 (Søborghusrendens Opland). Separeringen af oplandet til Svanemøllen Skybrudstunnel vil blive beskrevet og vedtaget i tillæg til spildevandsplanen på et senere tidspunkt. Det separerede regnvand planlægges afledt til tunnelsystemet.

Projektet omfatter anlæg af en ny hovedvandvej under jorden, som leder regn- og spildevand fra det nordlige København og det sydlige Gladsaxe og Gentofte kommune til Renseanlæg Lynetten via Fiskerihavnen nordøst for Svanemøllebugten. Svanemøllen Skybrudstunnel indebærer etablering af to tunneler fra hhv. Lygten og fra Nordkanalen/Utterslev Mose, som mødes ved Svanemøllen Kaserne, og løber sammen ud til Fiskerihavnen.

Nedenfor ses et oversigtkort over Svanemøllen Skybrudstunnel.

Tunnelen anlægges i en dybde på 10 til 30 meter under terræn og til etablering af tunnelen skal der anlægges et antal dybe skakte, der fungerer som tilløbspunkter. I Gentofte Kommune etableres en skakt ved hhv. Gladsaxevej (NOK) og i Dyssegårdsparken (DYS). Ved Bomhusvej vil et areal i Søholmslund indgå som byggeplads til den skakt, der etableres i Søholmslund (SOL), men som er beliggende i Københavns Kommune. Desuden etableres et tilslutningsprojekt ved Søholmslund (SOL), med en række mindre skakte, Lundeskovsvej (LUN), Studiebyen (STU) og Rygårds Allé (RYA), som alle er placeret i Gentofte Kommune. 

Placering af skakte og tracéet for skybrudstunnelen er fastlagt, og dermed er det klart, hvilke matrikler, der vil blive berørt af projektet, enten i form af arealer som afgives permanent eller midlertidigt til projektet eller i form af arealer, som vil få en tinglyst en servitut med rådighedsindskrænkning. Typen af rådighedsindskrænkninger og en liste over de berørte matrikler kan ses under afsnittet "Berørte matrikler" nedenfor.

Det er Novafos A/S og HOFOR A/S, der ejer tunnelen og dertilhørende skakte efter etablering og de driftsmæssige funktioner fordeles senere. Det er ligeledes de to forsyningsselskaber, der står for selve anlægsarbejdet.

Kort over området i Gentofte Kommune, vedligeholdelsesskaktene og de berørte matrikler i kommunen kan ses på teknisk hovedkort.

Se Teknisk Hovedkort

Oplandet til tunnelen er vist på nedenstående kort hvor det grønne opland er beliggende i Gentofte Kommune. Arealet i Gentofte Kommune udgør ca. 575 ha og 152 red. ha.

Det er en forudsætning for udførelse af Svanemøllen Skybrudstunnel, at anlægget sikres med en beskyttelsesservitut, så beliggenhed af tunnel og skakte er sikret i fremtiden. Det vil være nødvendigt at tinglyse servitutten via en ekspropriationsproces, og de berørte grundejere vil blive hørt inden anlægsarbejdet går i gang iht. de almindelige regler for gennemførelse af ekspropriation. Novafos har den 30. juni 2025 anmodet Gentofte Kommune om at fremme en ekspropriationsproces i henhold til miljøbeskyttelsesloven med henblik på etablering og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel.

For at sikre, at der kan gennemføres en efterfølgende ekspropriation i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58, kræves det, at spildevandsplanen indeholder oplysninger om hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelsen af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 10.

På den baggrund reserveres arealer til skakte, tilslutningsbygværker, byggepladser, adgangsveje samt sikres ret til servitutpålæg til beskyttelse af tunnel- og skaktkonstruktioner ift. fremtidige bygge- og anlægsarbejder for de berørte ejendomme.

Læs mere om servitutpålæg under ”Berørte matrikler” nedenfor.

Der vil i forbindelse med projektet blive behov for at foretage midlertidige og permanente rådighedsindskrænkninger og arealerhvervelser for at sikre anlæggelse og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel. Det vil ikke være nødvendigt for HOFOR/Novafos at erhverve eller ekspropriere ejendomme/arealer fra private grundejere permanent. Der skal heller ikke gennemføres ekspropriation til etablering af byggepladser på privatejede arealer.

I alt 162 matrikler i Gentofte Kommune vil blive berørt af tunnelen. Heraf er 127 privatejede, 12 er kommunalt ejede matrikler, to tilhører den japanske ambassade, og de resterende 21 udgøres af vejarealer. Blandt de 127 privatejede matrikler er der kun et begrænset antal erhvervsejendomme.

Sikringen af anlæggelsen og den efterfølgende drift af skybrudstunnelen sker primært over for borgerne ved, at ejendommene pålægges en servitut til beskyttelse af konstruktionen således, at det blandt andet sikres, at der ikke graves dybt nær tunnelkonstruktionen eller nær skakterne. Servitutten har kun en meget begrænset betydning, idet ejendommens nuværende anvendelse kan fortsætte uændret. Derudover vil servitutten ikke have væsentlig indvirkning på grundejernes muligheder for byggeri på ejendommen ovenpå, langs eller i nærhed af skybrudstunnelen, men fastlægger rammerne for, hvad man kan gøre uden tilladelse fra HOFOR/Novafos, der er ansvarlig for Svanemøllen Skybrudstunnel.

15 matrikler vil skulle benyttes til arbejdsarealer, hvoraf ni af disse er ejet af Gentofte Kommune eller Novafos. Fem af matriklerne vil blive midlertidigt påvirket af krankrøjning i forbindelse med anlægsarbejdet ved etablering af skakte ved Rygårds Allé og Lundeskovsvej. Derudover berøres 10 matrikler i forbindelse med etablering af geotekniske boringer.

I alt ca. 85 % af de berørte ejendomme i Gentofte Kommune påvirkes alene ved pålæg af servitut til beskyttelse af tunnelkonstruktionen og/eller tilhørende skakte.

De matrikler, der berøres i forbindelse med anlæg og drift af Svanemøllen Skybrudstunnel, fremgår af bilag 1 og teknisk hovedkort.

Se bilag 1 her

Se Teknisk Hovedkort

Nedenfor gennemgås de typer af rådighedsindskrænkninger og arealerhvervelser, der er i forbindelse med gennemførelse af projektet.

Midlertidig rådighedsindskrænkning

Alle skakte placeres på offentlige arealer, hvortil adgang skal sikres. Det forventes at ske ved arealerhvervelse eller servitutpålæg alt afhængig af konstruktionernes udformning og behovet. De midlertidige byggepladser og adgangsveje i tilknytning til skaktene vil i anlægsperioden blive pålagt en midlertidig rådighedsindskrænkning.

Permanent rådighedsindskrænkning

Anlægsprojektets påvirkning vil være, at matrikler indenfor servitutbæltet pålægges en servitut, som indeholder navnlig 1) begrænsninger i forhold til fremtidige belastninger fra byggeri og konstruktioner over tunnel og skakte og 2) begrænsninger på fremtidige grave- og borearbejder ifm. fremtidige anlægs-aktiviteter over tunnel og skakte. De ejendomme, som tunnelen passerer under, vil således blive pålagt rådighedsindskrænkninger af hensyn til den dybtliggende tunnel. Tunnelen vil komme til at ligge i en dybde af 10 til 30 meter under terræn, og rådighedsindskrænkningerne for grundejerne vil forventeligt derfor være meget begrænsede. Servitutterne vil i praksis forventeligt få en meget lille betydning for den enkelte grundejer, der har tunnelen liggende under deres matrikel.

Midlertidig arealerhvervelse

Den midlertidige arealerhvervelse berører de matrikler, hvor der arbejdes i anlægsperioden.

Permanent arealerhvervelse

Den permanente arealerhvervelse berører de matrikler, hvor der er placeret skakte eller bygværker, og hvor matriklen ligger indenfor tunnelens servitutbælte.

Af bilag 1 fremgår typen af rådighedsindskrænkning for hver matrikel.

Se bilag 1 her

Svanemøllen Skybrudstunnel vil forbedre miljøforholdene i Gentofterenden, Søborghusrenden, Nordkanalen, Utterslev Mose, Svanemøllebugten og Øresund, idet overløb fra det nuværende fællessystem vil blive kraftigt reduceret. Overløbsmængderne til de ferske vandområder fra kommunerne Gentofte, Gladsaxe og København vil således blive reduceret med mere end 95 % fra de berørte udløb, mens overløbsmængderne til de marine vandområder reduceres med mere end 85 % fra de berørte udløb. Tunnelen vil skabe grundlaget for, at målene i indsatsbekendtgørelsen og dermed vandrammedirektivet vil kunne realiseres.

Umiddelbart efter ibrugtagning af tunnelen, vil belastningen med spildevandsopblandet regnvand til Nordkanalen og Gentofterenden blive reduceret fra ca. 60.000 m³/år til ca. 500 m³/år.

Status og plan for aflastninger i Gentofte Kommune til recipienterne fremgår af tabellen herunder. Beregning af antal overløb og årlig aflastning i status. Værdierne i tabellen er beregnet på baggrund af de seneste 30 års nedbør (1990-2019). Værdierne er derfor forskellige fra tallene i Spildevandsplanen 2022-2032, hvor værdierne er beregnet på baggrund af nedbør i en repræsentativ 10-årig periode fra 2001-2010.

Når der kommer mere regn, end selve tunnelen kan håndtere, vil der ske overløb til Øresund, men det vil være med spildevand, der er meget fortyndet. Det forventes, at der i gennemsnit vil ske overløb fra Svanemøllen Skybrudstunnel en gang om året. Den gennemsnitlige ene gang om året, der vil ske overløb, skal der gives udledningstilladelse til, og i den forbindelse vil myndigheden, Københavns Kommune, stille krav om, at udledningens miljøbelastning skal reduceres yderligere over tid.

Den gennemsnitlige aflastning pr. år er beregnet statistisk over en 30-årig periode fra 1990-2019.

Novafos og HOFOR har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet.

Miljøkonsekvensrapporten kan læses her

Novafos Spildevand Gentofte A/S har i perioden 2017-2033 afsat ca. 850 mio. kr. til projektering og anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel. Omkostninger til den videre projektering og de kommende anlægsarbejder afholdes af Novafos A/S med finansiering over spildevandstaksterne. Anlægsudgifterne påvirker ikke Gentofte Kommunes anlægsramme.

Projektet forventes at holde sig inden for den samlede økonomiske ramme, der er beskrevet i forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan 2022-2032.

Anlæg af Svanemøllens Skybrudstunnel forventes at forløbe fra 2026-2033. De første anlægsarbejder sker ved Svanemøllen Kaserne og Fiskerihavnen, samt enkelte ledningstræk, som primært ligger i Gladsaxe og Københavns kommuner.