Spildevandsplaner indgår i det lovbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke strider imod hinanden. Udover statens vandområdeplan og Natura 2000 har følgende planer og strategier betydning for spildevandsplanlægningen:
Gentofte Kommunes vandforsyningsplan fra 2011, revideret i 2015, fastlægger en række mål, der skal sikre en bæredygtig vandindvinding og rent drikkevand til næste generationer.
Hovedparten af drikkevandet til kommunens borgere indvindes i dag fra undergrunden i kommunen. Dette ønsker Gentofte Kommune også skal være muligt fremover. Gennem indsatsplan for grundvandsbeskyttelse arbejder Gentofte kommune derfor på at beskytte grundvandsressourcen i kommunen, så der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand til drikkevandsforsyningen.
Spildevandsplanen bidrager med at sikre grundvandsressourcerne ved at:
Nedsivning af spildevand ikke er tilladt i Gentofte Kommune, idet hele kommunen er kloakeret
Nedsivning af regnvand ikke er tilladt i forureningskortlagte områder
Hovedparten af Gentofte Kommunes drikkevand bliver produceret på Ermelundsværket, som ligger i den nordlige ende af kommunen.
Gentofte-Plan er kommunens strategiske styringsværktøj. Formålet med Gentofte-Plan er at give retning for kommunens samlede udvikling samt fastlægge de økonomiske rammer. Visionen for forsyningsområdet i kommunen har fokus på at fremtidssikre, at kommunens vand-, varme- og afløbssystem samt affaldshåndtering drives og vedligeholdes på en teknisk og økonomisk optimal måde med borgerne og miljøet i centrum.
Kommunens klimatilpasningsplan fra 2013 er implementeret i Kommuneplan 2017 og opdateret i Kommuneplan 2021.
Kommuneplanen fastsætter de overordnede retningslinjer for klimatilpasning. Blandt andet er det formuleret, at klimatilpasning skal indarbejdes i ny planlægning, og at der som udgangspunkt skal tænkes i rekreative og multifunktionelle løsninger for håndtering af regnvand, så der kan skabes merværdi i lokal- og nærområdet. Spildevandsplan 2022-2032 bidrager til at udmønte dette.
Se målsætninger og strategier for oplandsplanlægning
Ved etablering af klimatilpasningsprojekter, der omfatter Lokal Afledning af Regn (LAR), skal der tages hensyn til grundvandsstanden i lokalområdet, og det skal sikres, at LAR-anlægget ikke giver anledning til overfladeafstrømning og andre nabogener.
For Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), herunder oplande til drikkevandsindvinding, skal det sikres, at etablering af nedsivningsløsninger for regnvand sker uden risiko for forurening af grundvandet.
Til håndtering af skybrud fastsættes det i kommuneplanen, at der skal udpeges arealer til midlertidig oversvømmelse/forsinkelse af regnvand samt udpeges såkaldte skybrudsveje til afledning- og styring af afstrømmende regnvand. Denne udpegning sker igennem deloplandsplaner, som udarbejdes i takt med separeringen og vedtages som tillæg til Spildevandsplan 2022-2032.
Derudover er der i kommuneplanen udpeget ni risikoområder. Udpegningen stammer tilbage fra 2013, hvor regningen og KL indgik en aftale om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner med det formål at kortlægge risikoen for oversvømmelser, skabe overblik over og prioritere klimatilpasningsindsatsen.
Siden udpegningen af de ni risikoområder, er der udført omfattende klimatilpasningsprojekter inden for de udpegede risikoområder samt i oplandene hertil. Blandt andet kan nævnes klimatilpasning af Gentofterenden, separering af Hellerup og renovering/udvidelse af Kildeskovsrenden.
Se afsnit om gennemførte projekter
Med Spildevandsplan 2022-2032 planlægges, der som del af separeringsstrategien, indsatser i risikoområder inden for Kildeskovsrendens Opland.
Se afsnit om overordnet rækkefølgeplan for separering
I forbindelse med revision af Kommuneplan 2021 er der udarbejdet opdaterede oversvømmelsesrisikokort for 2020, 2050 og 2120. Risikokortene viser den forventede udvikling i oversvømmelser for regn- og skybrud og viser, at risikoen for oversvømmelser ved skybrud er fordelt over hele kommunen med større eller mindre ’hot-spots’, som forventeligt vil give anledning til flere større områder med risiko for oversvømmelse end de oprindeligt udpegede ni risikoområder.
Samlet peger dette på, at det er hensigtsmæssigt, at klimatilpasningsindsatsen, herunder lokale skybrudsløsninger, planlægges på oplandsskala. I forbindelse med revision af kommunens klimatilpasningsplan, forventet udarbejdet i 2022-2023, vil risiko- og værdikortlægningen blive opdateret, så den afspejler det opdaterede risikobillede.
I Kommuneplan 2021 er der udpeget områder, der indgår i Grønt Danmarkskort. Der gælder retningslinjer for de udpegede områder, hvilke i hovedtræk går ud på at bevare naturværdierne og hindre negativ påvirkning. Der er mulighed for at udføre klimatilpasningsprojekter inden for disse områder, så længe de kan integreres i en naturforbedrende indsats.
Med Spildevandsplan 2022-2032 vil der i forbindelse med regnvandshåndteringen afsøges muligheder for at benytte naturområder og parker som forsinkelsesarealer, hvor mere regnvand kan håndteres og tilbageholdes samtidig med at naturtilstanden kan forbedres.
Kommunalbestyrelsen i Gentofte besluttede i oktober 2020 at bidrage til, at Danmark opnår målene i Parisaftalen, ved at deltage i projekt DK2020. DK2020 projektet er igangsat af Realdania, med sparring fra det internationale bæredygtigheds by-netværk C40 og den danske grønne tænketank CONCITO. Projektet sætter rammen for kommunens udarbejdelse af en ambitiøs klimaplan, som lever op til en særlig global standard, der er i overensstemmelse med målene i Parisaften.
Med beslutningen om at deltage i DK2020, tilslutter Gentofte Kommune sig Parisaftalens mål om klimaneutralitet i 2050. Udover dette mål skal kommunen i løbet af de kommende år gennemføre indsatser, som skal klæde kommunen på til at imødekomme konsekvenserne af nuværende og fremtidige klimaforandringer, herunder håndtering af de øgede regnmængder og havvandsstigninger samt forandringer i grundvandsstanden og temperaturer.
DK2020 Klimaplanen indeholder en analyse af de klimaudfordringer, som kommunen står overfor i dag og på længere sigt, samt en handleplan der beskriver de indsatser, som kommunen vil arbejde med de kommende år for at imødekomme disse udfordringer.
Indsatser i klimaplanen er opstillet med henblik på imødekommelse af målsætningerne fra nærværende spildevandsplan. Handleplanen for håndtering af regn- og skybrud beskriver således som den væsentligste indsats etablering af fuld separering frem mod år 2050 for at undgå overløb til vandområder samt oversvømmelser med opblandet spildevand. DK2020 Klimaplanen er udarbejdet i 2021-2022 og forventes endeligt politisk godkendt i 2022.
Grøn Strukturplan beskriver rammerne for kommunens overordnede grønne planlægning og de potentielle udviklingsmuligheder for en sammenhængende grøn struktur i Gentofte Kommune.
Planen indeholder en række målsætninger, som blandt andet omhandler et ønske om at skabe synergier mellem klimatilpasningen og de blå og grønne ressourcer, f.eks. ved at lede regnvand til naturarealer, hvor tilledning af regnvand vil have positiv betydning for naturindholdet og samtidig bidrage til merværdi for borgerne i form af grønne eller rekreative byrum og landskaber. Målsætningerne fra Grøn Strukturplan skal indarbejdes i konkrete handleplaner, og når udviklings-, bevarings- og helhedsplaner for kommunens grønne områder revideres.
Spildevandsplan 2022-2032 bidrager til at udmønte disse målsætninger ved at indtænke rekreative og multifunktionelle løsninger i klimatilpasningen og regnvandshåndteringen.
Bæredygtighedsstrategien ”Sammen om et bæredygtigt Gentofte” fra 2017, har seks indsatsområder, herunder klimatilpasning. Indsatsområdet vil begrænse risikoen for oversvømmelser ved skybrud og stormflod og samtidig bidrage til rekreative løsninger, der øger livskvalitet, og grønne løsninger, der fremmer naturkvalitet.
I planlægningen er der lagt stor vægt på, at klimatilpasningen udvikles i tæt samarbejde med den øvrige byudvikling i kommunen, så man opnår multifunktionelle løsninger i byrummet, der kan anvendes rekreativt til andre formål, når arealerne ikke anvendes som bassiner til opstuvning af regnvand.
Spildevandsplan 2022-2032 bidrager til at udmønte indsatsområdet om klimatilpasning fra Gentofte Kommunes bæredygtighedsstrategi. Dette ved at indtænke rekreative og multifunktionelle løsninger i klimatilpasningen og regnvandshåndteringen.
Se afsnit om oplandsplanlægning
Klimatilpasning vil i langt de fleste tilfælde involvere forsyningsselskabet Novafos, Gentofte Kommune og private grundejere. Herudover kan borgere og foreninger have ideer, ønsker og behov, som kan være med til at forme de kommende klimatilpasningsløsninger. Samarbejde og inddragelse er derfor afgørende for, at klimatilpasning kan blive andet og mere end blot en beskyttelse mod klimaforandringer.
Med Spildevandsplan 2022-2032 lægges der op til inddragelse af private aktører og interessenter i forbindelse med udarbejdelse af deloplandsplaner.
I 2020 arbejdede et opgaveudvalg med at skabe større kendskab, engagement og handling i forhold til FN’s verdensmål lokalt i Gentofte. Udvalget havde blandt andet til opgave at etablere et overblik over hvilke type aktiviteter, der allerede er i gang i Gentofte, og komme med anbefalinger til hvilke verdensmål, vi særligt skal prioritere lokalt.
Anbefalingerne fra opgaveudvalget var inddelt i fire fokusområder. Se anbefalinger.
Særligt fokusområdet ”Vi gør byen grønnere og sundere”, der lægger op til, at vi som kommune vil tilpasse vores by til fremtidens vejr, understøttes af Spildevandsplan 2022-2032 – særligt gennem strategien om at sikre at afløbssystemet har den nødvendige kapacitet til fremtidens klima og gennem strategien om at separere regn- og spildevand.