Gå til hoved indhold

Lovgrundlag

Lovgrundlag for Spildevandsplan 2022-2032.

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen

Efter Miljøbeskyttelsesloven § 32 skal Gentofte Kommune udarbejde en spildevandsplan, der beskriver det eksisterende afløbssystem samt sætter rammerne for den fremtidige håndtering af regn- og spildevand i kommunen.

Spildevandsplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om afgrænsningen af eksisterende og nye kloakoplande, planer for fornyelse og udbygninger af afløbssystemet samt renseforanstaltninger. Derudover skal spildevandsplanen indeholde en redegørelse for, hvordan den forholder sig til øvrig relevant planlægning, bl.a. kommuneplanen og statens vandområdeplaner.

I spildevandsbekendtgørelsens § 5 er det nærmere beskrevet, hvad spildevandsplanen skal indeholde.

Nyt lovgrundlag vedr. klimatilpasning

Der er pr. 1. januar 2021 vedtaget en række ændringer af forskellige love og bekendtgørelser, der fastlægger rammerne for kommunernes og forsyningernes muligheder for at gennemføre klimatilpasningsprojekter. Følgende love og bekendtgørelser er relevante i forhold til det nye lovgrundlag:  

  • Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v.
  • Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber
  • Bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand
  • Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt
  • Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

Essensen af lovgivningen er, at spildevandsselskaberne kan finansiere klimatiltag, så længe det fastsatte serviceniveau er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, og så længe den valgte løsning er selskabsøkonomisk effektiv.

Vandsektorloven

Vandsektorloven fastlægger blandt andet, at myndighedsansvaret for spildevandsforsyning og spildevandsplanlægning er et kommunalt ansvar, mens anlægs- og driftsansvar for det offentlige afløbssystem påhviler forsyningsselskabet. Forsyningssekretariatet er den overordnede kontrolinstans, der kontrollerer forsyningsselskabets økonomi og sikrer, at Vandsektorloven overholdes. Forsyningssekretariatet fastsætter desuden prisloft for den takst, som kan opkræves hos forbrugerne. Den økonomiske regulering af forsyninger stiller krav om effektivisering af selskaberne, så forbrugerne ikke betaler mere end nødvendigt for spildevandet.

Betalingsloven

Loven fastsætter regler for borgeres og virksomheders betaling for forsyningernes håndtering af spildevandet. Økonomi, tilslutninger, rettigheder, pligter samt regler, fremgår af betalingsvedtægten, og priserne fremgår af takstbladet. Betalingsvedtægten beskriver blandt andet, hvorledes Novafos opkræver betaling for afledning af regn- og spildevand til det offentlige afløbssystem, særbidrag og tilslutningsbidrag. Betalingen bruges til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af det offentlige kloaksystem.

Landvæsenskommissionskendelser

Landvæsenskommissionskendelserne er ældre dokumenter, som beskriver forskellige rettigheder og forhold for eksempel afledningsret, betaling for afledning/tilslutning, vandløbsvedligeholdelse, befæstelsesgrader med videre. Forhold som i dag reguleres i lovgivning, regulativer og spildevandsplaner. Bestemmelserne beskrevet i en landvæsenskommissionskendelse er som udgangspunkt gældende, med mindre anden lovgivning har erstattet disse. Kendelsernes gyldighed skal derfor vurderes konkret for hver sag.