100-års-regn
En regnhændelse som statistisk set kun forekommer i gennemsnit én gang hvert 100. år.
5-års-regn
En regnhændelse som statistisk set kun forekommer i gennemsnit én gang hvert 5. år.
Afkobling af regnvand
Når regnvand, der tidligere blev ledt til fællessystemet, håndteres på anden vis, fx ved nedsivning eller udledning til vandområde.
Aflastning
Se overløb.
Afledningsret
Afledningsretten er et udtryk for, hvor mange l/s tag- og overfladevand, der må ledes til kloaksystemet fra ejendommen. Afledningsretten fastsættes ved at gange arealet i hektar med afløbskoefficienten og regnintensiteten.
Afløbskoefficient
Afløbskoefficienter bruges til at regulere fra hvor stor del af ejendommens tag- og overfladevand der må afledes til afløbssystemet. Hermed er afløbskoefficienten et udtryk for, hvor stor del af nedbøren der må ledes direkte til kloakken.
Afløbskoefficienten er et tal mellem 0 og 1, der udtrykker, hvor meget af det regnvand, der falder på en grund, der må ledes uforsinket til afløbssystemet. En afløbskoefficient på 0,2 betyder, at 20 % af det regnvand, som falder på grunden må ledes uforsinket til afløbssystemet.
Afløbsledning
Fællesbetegnelse for spildevandsledninger, fællesledninger og regnvandsledninger.
Afløbssystem
Det samlede system af afløbsledninger, brønde og bygværker, der håndterer spildevand og regnvand.
Afpropning
Afpropning foretages, når dele af afløbssystemet ikke skal bruges længere. En ledning lukkes helt tæt med en prop, så den del af ledningen, der ikke skal bruges mere, ikke har forbindelse til resten af ledningen.
Afvande
Lede vandet væk fra området.
Bassin
Bygværk - enten lukket eller åbent - som under regn modtager og tilbageholder regnvand eller fællesvand indtil der er plads i vandløbet eller i afløbssystemet.
Bassinledning
Afløbsledning der er så stor, at den kan rumme og tilbageholde større mængder vand, når det regner.
BAT
BAT (Best Available Technology) er ”bedste tilgængelige teknologi” . Det er den bedst mulige teknik, som er teknisk og økonomisk gennemførlig.
Befæstede arealer
Arealer, som på grund af anvendelse til f.eks. veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist ugennemtrængelige for vand. Nedbør, der falder på befæstede arealer i kloakoplande, afledes normalt til afløbssystemet.
Befæstelsesgrad
Et tal mellem 0 og 1 der udtrykker, hvor stor en del af matriklen der er befæstet. Befæstelsesgraden er forholdet mellem det befæstede areal og det totale areal.
BI5
Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Et udtryk for vandets forurening med letomsætteligt organisk stof. Det antal milligram ilt pr. Iiter, som en vandprøves mikroorganismer forbruger i en fem-døgns periode til biokemisk iltning af det organiske stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes, når der er ilt til stede.
Bygværk
Samlet betegnelse for specielle konstruktioner på afløbssystemet. Eksempel: Reguleringsbygværk, olieudskiller, overløbsbygværk, bassin, sandfang, pumpestation.
By-pass
By-pass vil sige, at vandet under kraftig regn ledes uden om eksempelvis renseanlæg, olieudskiller eller andre renseløsninger og direkte til vandområde
CDS-regn
"Chicago Design Storm" er en teoretisk regnhændelse, der opbygges ud fra en historisk registrering af regn. Anvendes i forbindelse med hydrauliske beregninger på afløbssystemer.
Dimensioneringsgrundlag
De beregninger og forudsætninger, som bruges for at dimensionere størrelsen af afløbssystemet.
Dimensionsgivende regn
Den dimensionsgivende regn er den regn, der skal anvendes ved dimensionering af afløbssystemet.
DVFI
Se Faunaklasse.
Faskine
Et hulrum i jorden - bestående af fx plastkassetter eller stenfyldning, som regnvand fra fx tage og terrasser ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, hvorfra det nedsiver i undergrunden.
Faunaklasse
Index som bruges til biologisk bedømmelse af et vandløbs kvalitet (Miljøstyrelsen 1998). Faunaklassen måles som DVFI (Dansk Vandløbsfauna Indeks) og er baseret på artssammensætningen og fordelingen af smådyrsfaunaen i vandløbene. Det anvender faunaklasser, der angives ved heltal fra 1 til 7. Faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv. Faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.
Fejltilslutning
Tilslutning af regnvand til en spildevandsledning eller omvendt.
First Flush
Den første del af en regnhændelse, som regnes for at være den mest forurenede.
Forsinkelsesbassin
Bassin i afløbssystemet, der tilbageholder og forsinker større mængder vand, når det regner. Formålet er at undgå at overbelaste vandområder eller nedstrøms system hydraulisk og/eller for at sikre at mest muligt af regnvandet kan blive renset.
Forsyningssekretariatet
Tilsynsenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sekretariatet fastsætter blandt andet prislofter og effektiviseringskrav for vand- og spildevandsselskaberne i Danmark.
Fosforfældning
En kemisk proces der gør, at fosfor trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.
Fælleskloakeret opland
Kloakopland med fællessystem.
Fælleskommunale anlæg
Et anlæg betegnes som fælleskommunalt, hvis det drives i samarbejde mellem to eller flere kommuner
Fællesledning
Ledning, der afleder både spildevand og regnvand.
Fælles-privat spildevandsanlæg
Spildevandsanlæg der ejes af flere grundejere f.eks en grundejerforening eller et spildevandslav.
Fællessystem
Et-strenget afløbssystem der afleder spildevand og regnvand i samme ledning.
Gentagelsesperiode
Den hyppighed, hvormed en given regnhændelse, statistisk set, vil forekomme. Hvis en regnhændelse har en gentagelsesperiode på 5 år (T=5), betyder det, at regnhændelsen, statistisk set, forekommer 1 gang hvert 5. år.
Hovedkloakopland
Et hovedkloakopland betegner et geografisk afgrænset afløbssystem, hvorfra afledningen af regn- og spildevand, samles i en eller flere overordnede afløbsledninger med fx afledning til et renseanlæg.
Hovedledning
Det overordnede ledningssystem, hvorpå der er sluttet stik fra ejendomme og/eller vejbrønde.
Hovedvandoplande
Vandområdeplanerne inddeler Danmark i 23 hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande.
Husspildevand
Ved husspildevand forstås spildevand, der afledes fra husholdninger herunder afløb fra toiletter, køkken og bad.
Hydrologisk reduktionsfaktor
Hydrologisk reduktionsfaktor er en faktor mellem 0 og 1, der angiver, hvor stor en del af et givent opland, der giver bidrag til en afstrømning fra oplandet.
Indsivende vand
Indsivende vand er fx grund- og vandløbsvand eller vand fra omkringliggende utætte ledninger, som kan sive ind i utætte afløbsledninger.
Kapacitet, afløbssystem
Ved et afløbssystems kapacitet forstås den maksimale mængde, som systemet kan håndtere.
Kildeplader
De steder hvor vandforsyningen har placeret drikkevandsboringer.
Klimafaktor
En faktor, der angiver den forventede forøgelse i nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.
Klimatilpasning
Med klimatilpasning menes i denne plan både håndtering af hverdagsregn i afløbssystemet op til en 5-års hændelse (serviceniveau) og håndtering af skybrudsregn hvor det vurderes at være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Kloakopland
Et afgrænset område med sammenhængende afløbssystem.
Kvælstoffjernelse
En biologisk proces, der gør, at kvælstof trækkes ud af spildevandet, så belastningen af vandområderne mindskes.
Landvæsenskommissions-kendelser
Kendelser afsagt i forbindelse med etablering af afløbssystemer for år tilbage.
LAR
Lokal Afledning af Regnvand. Afledningen kan fx ske ved nedsivning gennem faskine, regnbed eller grøft eller ved fordampning via grønt tag eller lavning.
Ledning
Se afløbsledning.
Ledningsnet
Se afløbssystem.
Medfinansieringsprojekt
Et kommunalt eller privat klimatilpasningsprojekt der financieres helt eller delvist af Novafos i henhold til gældende regler. Forsyningssekretariatet skal godkende projektet i forhold til Novafos' involvering.
MIKE-URBAN
Se modelberegninger.
Miljøvurdering
En vurdering af hvilke positive og negative virkninger en plan eller et projekt har for miljøet. Det er lovpligtigt at lave en screening for miljøvurdering af spildevandsplaner.
Modelberegninger
I en model af afløbssystemet beregnes, hvordan regnvandet løber i afløbssystemet samt evt. i vandløb og på overfladen. Beregningerne kan foretages for en specifik regn eller for en længere periode. Beregninger sker f.eks. vha. programmerne MIKE-Urban og MIKE-Flood.
Nedsivning
Når regnvand ledes ned gennem jorden i stedet for til afløbssystemet.
Nedsivningsanlæg
Anlæg til nedsivning af regnvand.
Nedstrøms
Længere nede ad vandets vej i forhold til et givet punkt
Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner.
Nødoverløb
Overløb der sker i nødstilfælde fx ved strømsvigt i en pumpestation
Offentlige spildevandsanlæg
Betegnelse for de afløbssystemer, der ejes af kommunernes spildevandsselskaber fx. Novafos.
Olieudskiller
Renseenhed, der kan tilbageholde bl.a. olie. Etableres ofte i forbindelse med separate regnvandsudløb på steder, hvor der kan ske oliespild, f.eks. på tankstationer.
Omfangsdræn
Drænledninger, lagt omkring en bygning, der har til formål at fjerne vand i jorden umiddelbart omkring bygningen, så bygningen kan holdes tør
Opland
Se kloakopland.
Opstuvning
Forhøjelse af vandstanden i afløbssystemet. Opstuvning i afløbssystemet kan resultere i kæderoversvømmelse og vand på terræn.
Overfladevand
Se tag- og overfladevand.
Overløb
Når der ved kraftig regn ikke er plads til al vandet i afløbssystemet ledes det overskydende vand til fx vandområde.
Overløbsbygværker
Bygværk hvorfra der ved overbelastning af afløbssystemet kan ske overløb af opblandet regn- og spildevand enten til et bassin, et andet bygværk i afløbssystemet eller til et vandområde.
Oversvømmelseskort
En grafisk præsentation, der – med udgangspunkt i et givent scenarie/regnhændelse – viser, hvor der vil forekomme oversvømmelse, samt hvor stor oversvømmelsen vil være.
PE
PE er en forkortelse for personækvivalent. Det er en måleenhed der udtrykker hvor meget en person forurener med pr. dag fx med BI5, fosfor og kvælstof
Private spildevandsanlæg
Et spildevandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab.
Processpildevand
Spildevand fra virksomheders produktion, vask og rengøring af produktionsudstyr, lokaler og biler
PULS
Landsdækkende fælles database for spildevandsudledninger
Pumpestation
En pumpestation er et bygværk, hvor der er installeret pumper til at løfte vandet fra et niveau til et højere niveau.
Reduceret areal
Det totale areal ganget med afløbskoefficienten. Dvs. den del af et areal, hvorfra overfladevandet ledes til afløbssystemet.
Regnbed
En lavning i terrænet, der er designet til at modtage, opstuve og nedsive afstrømmende regnvand og samtidig anlagt som et særligt bed med planter, der både tåler tørre og våde vejrperioder.
Regnbetingede udledninger
Udledning i forbindelse med regnvejr. Det kan være udledning af regnvand eller udledning af opblandet regn- og spildevand.
Regnvand
Regnvand benyttes til at beskrive vand fra befæstede arealer, dvs. tag- og overfladevand.
Regnvandsbassin
Bassin i et separat regnvandssystem, der forsinker og evt. renser regnvandet inden udløb til recipient.
Regnvandsledning
Ledning der afleder regnvand fra tage, overflader, veje samt vand fra omfangsdræn og andet vand der kan sidestilles med regnvand.
Regnvandssystem
Ledningssystem til transport af tag- og overfladevand.
Regnvandsudløb
Udløb fra regnvandssystemer. Tag- og overfladevand ledes direkte til recipient evt. gennem sandfang og olieudskiller.
Renseanlæg
Anlæg til rensning af spildevand samt efterbehandling og håndtering af restprodukter fra renseprocessen.
Rist
Rist, som opfanger større genstande i spildevandssystemet.
Rørbassin
Se bassinledning.
Sandfang
Dyb brønd eller specielt udformet bygværk til opsamling af tunge partikler som sand og grus. Ind- og udløbsledninger etableres et stykke over bunden. Etableres ofte i forbindelse med regnvandsudløb.
Sekundære grundvandsspejl
Se terrænnært grundvand.
Separatkloakeret opland
Kloakopland med separatsystem.
Serviceniveau
Målsætning for hvor ofte regn- og spildevand fra afløbssystemet må forekomme i et givet niveau fx i terræn.
Sikkerhedsfaktor
En faktor, som i forbindelse med dimensionering af spildevandsanlæg benyttes til at tage højde for usikkerheder.
Skrift 27
Teknisk skrift fra Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som omhandler funktionspraksis for afløbssystemer under regn og anvendes ved dimensionering af afløbssystemer.
Skrift 30
Teknisk skrift fra Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som rummer opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter.
Skrift 31
Teknisk skrift fra Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen (IDA), som omhandler metoder til fastlæggelse af et serviceniveau, der inkluderer regnvand på terræn.
Skybrud
DMI's definition af skybrud er en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter. Ordet bruges dog ofte i flæng for meget store regnhændelser med risiko for oversvømmelser.
Skybrudsvej
Veje, der transporterer regnvand fra skybrud mod recipient - fx. veje med render og hævede kantsten eller hule kantsten og fortove.
Sparebassin
Bassin der modtager opblandet spildevand og som leder vandet tilbage til afløbssystemet når der er kapacitet til det. Når sparebassinet overbelastes, vil der ske overløb. Et sparebassin nedsætter således aflastningerne af de mængder urenset spildevand, der udledes fra et overløbsbygværk
Spildevand
Ifølge spildevandsbekendtgørelsen er spildevand alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrige bebyggelse samt fra befæstede arealer, dvs. tag- og overfladevand. I denne spildevandsplan benyttes ordet spildevand til at beskrive spildevand fra beboelse, virksomheder og øvrige bebyggelse.
Spildevandsanlæg
Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand.
Spildevandskloakeret opland
Kloakopland hvor kun husspildevand bortledes i afløbsledninger, og hvor grundejer selv skal håndtere regnvandet (fx ved nedsivning).
Spildevandskomiteen (SVK)
Komite under Ingeniørforeningen (IDA), som bl.a. udgiver tekniske skrifter omhandlende god ingeniørpraksis for dimensionering af afløbssystemer.
Spildevandslav
Samling af ejendomme i et område, der etablerer, driver og vedligeholder et privat spildevandsanlæg. Se også private spildevandsanlæg.
Spildevandstekniske anlæg
Dele af spildevandssystemet. Bruges særligt i forbindelse med skelnen mellem recipienter og spildevandstekniske anlæg (regnvandsbassiner).
Spjæld
Anordning i afløbssystemet, så vandmængderne kan reguleres.
SRO-system
System til styring, regulering og overvågning (SRO). Systemet er IT-baseret og foretager automatisk styring af pumpestationer, spjæld etc. Opbygget af målere mv. der indsamler data om niveauer, vandføringer etc.
Stikledning
Tilslutningsledning til det offentlige afløbssystem. Der kan være både en privat del og en offentlig del af en stikledning.
Strømpeforing
Metode til renovering af afløbsledninger. Ved strømpeforing trækkes en ledning (strømpe) gennem den gamle afløbsledning og den hærdes ved varmebehandling.
Suspenderet stof
Suspenderet stof er et mål for vandets indhold af partikulært materiale (partikler og fnug), der flyder eller svæver i vand. SS er forkortelse for suspenderet stof.
Særbidrag
Særbidrag er et bidrag, der betales for afledning af særligt forurenet spildevand til det almene spildevandssystem.
Tag- og overfladevand
Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevand må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.
Tagvand
Regnvand, som kun stammer fra tagflader, og som ikke har været i kontakt med terrænbelægninger.
Terrænnært grundvand
Terrænnært grundvand er karakteriseret ved at findes i terrænnære, vandførende lag og at have et grundvandsspejl tæt på terræn.
Tilslutningsbidrag
Et bidrag til forsyningen som grundjer betaler for at blive tilsluttet det almene spildevandssystem. Bidraget størrelse fremgår af Novafos' takstblad.
To-strenget system
Afløbssystem, der består af to ledninger: en til spildevand og en regnvand.
Tre-strenget system
Afløbssystem, der består af tre ledninger f.eks. en til spildevand, en til vejvand og en til vand fra tage og overflader med undtagelse af veje.
Tunnelledning
Afløbsledning af meget stor dimension. Benyttes bl.a. til afledning ved skybrud.
TV-inspektion
Undersøgelse hvor et TV-kamera føres gennem en afløbsledning med henblik på at registrere den fysiske og driftsmæssige tilstand, tilslutning af stik mv.
Udløb
Punkt hvor vand fra regnvandssystemet eller overløb fra fællessystemet løber ud i recipienten, eller hvor renset vand fra renseanlæg ledes til recipient
Uvedkommende vand
Indsivende vand og fejltilslutninger.
Vandafledningsbidrag
Bidrag, som Novafos opkræver for transport og behandling af spildevand og regnvand. Bidraget beregnes som en takst pr. m3 vandforbrug. I tilfælde hvor der ikke har været et vandforbrug afregnes bidraget efter målt eller beregnet afledning. Bidraget størrelse fremgår af Novafos' takstblad.
Vandområde
Fx vandløb, sø eller hav
Vandområdeplan
Vandområdeplanerne er statslige planer, som indeholder indsatser, der skal gennemføres for at opfylde fastlagte mål. Kommunerne har en central rolle, når konkrete indsatser, som f.eks. indsatser på spildevandsområdet, skal gennemføres.
Vejvand
Regnvand fra vejarealer.
Økonomiske rammer (tidligere prisloft)
Den økonomiske ramme fastlægger en øvre grænse for spildevandsselskabets indtægter. Begrebet erstatter begrebet "prislofter" (2017). Det er Forsyningssekretariatet, som fastsætter den økonomiske ramme. Taksterne fastsættes på baggrund af den økonomiske ramme.