Har du haft oversvømmelse i din bolig eller på din grund, skal du undgå kontakt med vandet, som ofte indeholder spildevand.
Spildevand kan indeholde farlige mikroorganismer, og kontakt med spildevand kan medføre sygdomme som smitsom leverbetændelse (hepatitis), Roskildesyge, stivkrampe og Salmonellose – og også den farlige Weils syge.
Som udgangspunkt bør rengøring af kældre mv., der er forurenet med spildevand og slam, udføres af professionelle.
Hvis du alligevel ønsker at udføre arbejdet selv, skal du sørge for at:
- Bære langskaftede gummihandsker og benytte gummistøvler.
- Anvende egnet arbejdstøj, øjenværn og åndedrætsværn.
- Hvis du kommer i berøring med spildevand, er det vigtigt at vaske dig hurtigst muligt.
- Efterfølgende vaske og desinficere dine hænder